Maria Wandel. End of Season.pr-foto: Anders Sune Berg
Det sker

Efterårsferie for familien på VKM

08. oktober 2020 kl. 11:48

Der er rigeligt at se frem til for store og små i efterårsferien på Vendsyssel Kunstmuseum.

Mandag - fredag i uge 42 afholdes således en række arrangementer på museet, som byder på noget for enhver; børn, unge, voksne og familier, oplyser museet.

Deltag f.eks. i ”Kort fortalt” alle dage kl. 11.30, og få en smagsprøve på de mange kunstoplevelser, som venter lige om hjørnet med en kort introduktion til museets historie, samlingen og den aktuelle særudstilling.

- Eller tag med en af museets dygtige kunstformidlere på en ”Familietur” kl. 12.30 (varighed: 30 min.) i særudstillingen Here (Once Again), Leaving the Gold, hvor vi med afsæt i billedkunstner Maria Wandels malerier lærer om kunsten gennem leg og dialog.

Malerierne viser ofte små brudstykker af noget, vi kender: En banan, havet, et hotelværelse, en tenniskamp og meget mere. I løbet af turen kigger vi på detaljer i malerierne og taler om, hvilke historier de gemmer på. Deltagelse i ”Kort fortalt” og ”Familietur” er gratis efter betalt entré eller med Årskort VKM.

Børnene kan også finde deres indre kunstner frem og prøve kræfter med at skabe kunstværker under temaet ”brudstykker” efter inspiration fra Maria Wandels kunstneriske univers i efterårsferie-workshoppen kl. 13-15.

- Vi gengiver scener fra vores egen hverdag; en ting, en bevægelse, et øjebliksbillede eller blot en flygtig sansning fra et sted eller en situation, som rummer et poetisk øjeblik.

- Vi arbejder med collage, oliepasteller og akrylmaling på papir. Tilmelding er nødvendig og skal ske på forhånd på museets hjemmeside under fanen ”Besøg VKM”.

Børn og unge under 18 år har gratis entré til museet.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu