Marianne Agerholm havde 37 boder i Hallen til Vesterhavs basaren søndag den 3. december. Foto: Jens Brændgaard
Der var masser af besøgende til årets basar
Vesterhavsbasaren i Hirtshals Hallen den 3. december tiltrak over 1000 besøgende. Der var 37 boder opstillet med et stort og varieret udvalg.
Arrangøren Marianne Agerholm var meget tilfreds med arrangementet.
- Vi har haft rigtig mange gæster inde. I løbet af den første time var der 400 besøgende, siger Marianne Agerholm.
Hun var også tilfreds med de mange besøgende og de mange boder.
- Det giver et godt og varieret udbud af varer, så der er noget for enhver smag, siger Marianne Agerholm.
Vesterhavsbasar i hallen den 3. december resulterede i en fuld parkeringsplads. Foto: Jens Brændgaard
- Jeg planlægger at holde basar igen i februar og april i det nye år. Vi har stor efterspørgsel fra de mange udstillere, og det er vigtigt, for det er dem, der bærer hele basaren, siger Marianne Agerholm.