Ligesom sidste års sommerfest er der også i år stort loppemarked for børn og voksne. Foto: Niels Helver
Det sker

Der er sommerfest i Lendum

21. maj 2019 kl. 10:20
Ligesom sidste års sommerfest er der også i år stort loppemarked for børn og voksne. Foto: Niels Helver Niels Helver
En hoppeborg skal der være, når der festes i Lendum. Foto: Niels Helver Niels Helver
Også i år er der havetraktortræk, som er tilrettelagt af Slædeteam Dybvad, der er eksperter på området. Indvejningen starter på lørdag klokken ni. Foto: Niels Helver Niels Helver
Grillmesteren sørger for, at grillen er tændt hele dagen, så sulten kan blive stillet. Foto: Niels Helver Niels Helver

LENDUM: På fredag og lørdag den 24. og 25. maj er det sommer i Lendum, uanset vejret. For nu er tiden kommet til den årlige sommerfest på sportspladsen ved Lendum Hallen.

Festlighederne starter med fællesspisning i teltet på fredag klokken 18. Der fyres op i grillen, og gæsterne medbringer selv maden. Klokken 19 er der Børnedisko, og klokken 20 spiller Jesper Daarbak op til hygge i teltet.

Lørdagen starter med gratis kaffe og morgenbrød i teltet klokken 9, samtidig er der indvejning til det store havetraktortræk, der begynder klokken 10.30. På festpladsen er der masser af aktiviteter med tombola, hoppeborg, loppemarked, sæbebobleværksted og meget andet. Paradis Hundetræningscenter laver opvisning og afholder agilitykonkurrence for Lendums firbenede indbyggere. Stjarnar Hestar fra Rosengården tilbyder rideture.

Sommerfesten afrundes med helstegt pattegris fra Tårs Slagtehus, og DJ Carsten Møller vender plader lige indtil klokken to om natten.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu