Billede beskrivelse

Dansk musiktrio indtager Hjørring Gymnasium

20. august 2024 kl. 06.00

HJØRRING: Trio Ismena er et veletableret ensemble på den danske kammermusikscene. Monika Malmquist (violin), Ida Nørholm (cello) og Christine Raft (klaver) vandt P2’s Kammermusikkonkurrence i 2009 og blev prisvindere i Trondheim International Piano Trio Competition 2007.

Siden har trioen høstet stor erfaring gennem omfattende koncertvirksomhed i Danmark og udlandet.

Trio Ismena har udgivet mange anmelderroste CD’er. Trioen har et alsidigt repertoirevalg, og deres interesse for ny musik har ført til spændende samarbejder med danske komponister. 

Trio Ismena har spillet koncerter sammen i bl.a. USA, Kina, Tyskland, Spanien, Holland, England, Frankrig, Italien, Letland og i Norden.

Trioen giver koncert søndag d. 1. september 2024 kl. 15.00 på Hjørring Gymnasium & HF-Kursus.

Medlemmer af Hjørring Musikforening: fri adgang

Gæstebillet (ikke medlem) v/indgangen: 150 kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste