Country og Cuba i Lønstrup

Søs Egelund og Den Blå Café i Lønstrup har to livekoncerter på programmet i den kommende uges tid.

19. juni 2018 kl. 05.34
LØNSTRUP: Det er fedt med musik i radioen, når du kører rundt i det danske sommerland, men der er altså ikke noget federe end at opleve musikken live.
Søs Egelund og Den Blå Café i Lønstrup har hele to livekoncerter på programmet i den kommende uges tid.
Søndag aften - 24. juni klokken 19 - er det Peter Abrahamsen og hans Country Gumbo, mens det onsdag 27. juni klokken 18 er cubanske Duo Cofradia.
Peter Abrahamsen leverer med sit band en kraftig krydret, god og stærk, når de griber instrumenterne og spiller op til fodtappende og medrivende country rock. Repertoiret byder på sange fra countrysangbogen, fra Peter Abrahamsens eget danske, klassiske sangrepertorie og udgør både en tur ned ad Memory Lane og et møde med nye kompositioner.
Peter Abrahamsen står i spidsen for de i alt fire mand, der har spillet sammen i mange år. Selv står han for vokal, rytmeguitar og diverse rasleintrumenter. Ole Bendix håndterer såvel elguitar som steelguitar, mens Bo Liengård søger for rytmen i bassen og Kristian Lassen garnerer med trommer og percussion.
Det er glad musik, som kan få benene til at røre sig og sang- og lattermuskler til at løsne sig.
Duo Cofradia er en ægte cubansk oplevelse. Lia og Pachi spiller cubansk musik med en blanding af salsa, nueva trova, jazz, rumba og blues. Virkelig en inspirerende duo, der kan sit kram
Lia og Pachi har de sidste 12 år haft en omfattende turne. De har givet koncerter i Italien, Norge, Tyskland, Canada, Frankrig og Danmark.
Pachi er i dag en af Cubas bedste guitarister og han mestrer alle genrer - hans egne kompositioner spænder fra salsa, nueva trova og rumba til blues, hvor han er en virtuos.
De har deres eget meget store smukke musikhus i Trinidad, hvor de inviterer andre kendte musikere til at optræde og det ender tit i jamsessions. Udover koncertaktiviteter har de oprettet en skole, hvor unge med talent kan komme og få gratis undervisning.
Billetter kan købes på Lonstrup.billetexpressen.dk. Det koster 100 kroner per koncert. Der kan købes grillmenu med for 150 kroner begge aftener.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste