Billede beskrivelse

Carstens biks har 14-års jubilæum i år: Kan løse alle IT-opgaver

25. februar 2024 kl. 06.01

Jysk IT-TECH fejrer sit 14-års jubilæum i 2024. Carsten Jensen, indehaver af Jysk IT-TECH i Hirtshals, har nu været i EDB-branchen i 27 år. 

- Jeg har haft min egen IT-virksomhed i Hirtshals i 14 år, og jeg har oplevet fremgang lige siden, jeg startede i 2010, siger Carsten Jensen. 

- Vi servicerer alle typer virksomheder og også private. Jeg har et stort landsdækkende netværk at trække på, og det, sammen med min erfaring gennem de 27 år, gør, at jeg stort set kan løse alle slags IT-opgaver, som jeg bliver stillet overfor i det daglige, siger Carsten. 

- Jeg arbejder tæt sammen med Bakholt Radio og TV, hvilket også gør, at jeg kan løse TV-opgaver m.m. Det er vigtigt for mig at levere god personlig service til enhver tid, så mine kunder altid kan regne med mig. Jeg rykker hurtigt ud, hvis der opstår IT-problemer, da virksomheder kan blive hårdt ramt, når EDB-systemerne svigter. Derfor er det vigtigt, at hjælpen kommer hurtigt, fortsætter han. 

Jysk IT-TECH er kendt for meget rimelige priser. 

- Vi kan ikke tillade os at tage de priser, som de store EDB-firmaer gør. Når jeg er ude hos kunderne, regner jeg ikke tiden, der går til en god snak om livet her og nu. Jeg tager kun betalt for den tekniske service, jeg leverer på stedet, siger Carsten Jensen fra Jysk IT-TECH i Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste