BTI's bedste herrer rykkede op
Der var oprykningsfeber på Bindslev Stadion lørdag.
For Bindslev Tversted Idrætsforening skulle vinde over Sindal for at sikre sig oprykning til serie 3.
Og det viste sig, at BTI kunne klare opgaven, for holdet vandt med 5 - 1 over Sindal i en meget underholdende og velspillet kamp. Allerede efter 23 minutter til halvleg stod der 2 - 0 til hjemmeholdet.
Der var mødt mange mennesker op til kampen, som blev spillet i et meget flot vejr på Bindslev Stadion. Og nu kan Bindslev glæde sig over at skulle spille i serie 3 i næste sæson.