Bragende jubilæumskoncert i Tversted Kirke

18. juni 2019 kl. 10.36

TVERSTED: Tversted - Uggerby kirkers Ungdomskor kan i år fejre 10-års jubilæum. Det sker ved en koncert i Tversted kirke fredag 21. juni kl. 19.30. Ungdomskorets medlemmer, der startede som skolebørn, er nu ved at være voksne. De har udviklet sig til et semi-professionelt kor, der også optræder rundt omkring.

For at festligholde jubilæet har koret inviteret gode venner. Det er strygere fra Aalborg Symfoniorkester, der skal spille sammen med os. Og som Special Friends har koret valgt Beatles. Vi vil først og fremmest synge og spille en række af deres udødelige melodier. Men også andre Friends som Mozart, Gade, og Sjostakovitj er på banen. Den russiske komponist virkede i Sovjet i 1960’erne – samtidigt med Beatles.

Koret ledes af kirkens organist Rolf Ruggaard. Der er fri entré til den store begivenhed.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste