Mandag 5. juni afholder Venstre i Hjørring Kommune grundlovsmøde hos Søren Smalbro (V). Borgmesteren ses her sammen med Anne Honoré Østergaard, der er folketingskandidat og regionsrådsmedlem for Venstre.
Det sker

Borgmesteren giver politik og pølser i sin egen have

Venstre i Hjørring Kommune holder grundlovsmøde

24. maj 2023 kl. 13:00

HJØRRING: Mandag 5. juni afholder Venstre i Hjørring Kommune grundlovsmøde hos borgmester Søren Smalbro (V).

Grundlovsmødet starter klokken 10 - og finder sted på adressen Tangsgårdsvej 123 ved Bjergby.

Udover Søren Smalbro så vil også Anne Honoré Østergaard (V), der er folketingskandidat og regionsrådsmedlem også tale på dagen. Og det samme vil Claus Mørkbak Højrup (V), der er byrådsmedlem og formand for sundheds-, ældre- og handicapudvalget i Hjørring Kommune.

Det er gratis at deltage ved arrangementet, hvor alle - uanset partifarve - er velkomne.

Venstre serverer en øl eller vand - og der er også pølser på Søren Smalbros grill.

Deltagerne opfordres til selv at tage en stol eller et tæppe med, hvis man vil deltage i en hyggelig formiddag i afslappede omgivelser. Og skulle vejret drille, så oplyser Venstre i Hjørring Kommune, at man har mulighed for at rykke i ly under tag.

Mandag 5. juni afholder Venstre i Hjørring Kommune grundlovsmøde hos borgmester Søren Smalbro (V).
Annonceret indhold

Nyeste