Du kan nå det endnu: I weekenden holder Børglum Kloster åbent for sidste gang i år

09. december 2021 kl. 08.56
Opdateret kl. 09.51

Siden Børglum Kloster lukkede efter hovedsæsonen, har familien Rottbøll fundet julepynten frem og pyntet klosteret op til julemarkedet. Det har i år temaet ”Nu er det jul igen”. Der er stadig mulighed for at besøge Børglum Klosters julemarked i weekenden den 11.-12. december kl. 10-16.

- Mange gæster har allerede nydt at blive inviteret med ind i familiens private julepyntede stuer og kongesalen. Disse er ellers er lukkede for besøgende resten af året, men åbnes i anledningen af julemarkedet, fortæller marketingsansvarlige Benedicte Rottbøll.

- Tirsdag havde vi ekstra aftenåbent, og aftenen blev afsluttet med julefyrværkeri, og det var et sandt tilløbsstykke. De mange gæster nød lysshowet fra den store gårdsplads, tilføjer hun.

40 boder

Der er i år omkring 40 forskellige boder, som er fyldt med blandt andet håndværk, keramik, dekorationer, julepynt, julens delikatesser og meget mere. Julepyntsbutikken er større end nogen siden før, og er blevet flyttet over i den store sal i Røde Stald.

Til julemarkedet kan man også opleve den gamle domkirke, der også er pyntet i anledningen af julen. Under julemarkedet vil man også kunne opleve musik i kirken når det holdes minikoncerter og et nisseorkester vil spille de kendte sange i løbet af markedsdagene i Klostergården.

På grund af samfundssituationen med covid 19 skal besøgende medbringe et gyldig coronapas og mundbind. Desuden er der er opstillet spritstandere omkring på klosterets område.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste