Formanden Karlo Thomsen er også købmand i Min Købmand i Bindslev. Foto: Jens Brændgaard
Det sker

Bindslev Ny Musikfestival er klar til første år

31. juli 2022 kl. 15:30

I de fire dage med Musikfestival i Bindslev regner arrangørerne med tusindevis af gæster. Det fortæller formanden, der er købmand Karlo Thomsen.

Musikfestivallen er en afløser for Bindslev Harmonikatræf, men der spilles stadig på harmonika torsdag 4. august med over 10 forskellige bands, der kommer fra Danmark, Norge og Sverige. Og det er store navne, der er på plakaten.

Købmand Karlo Thomsen regner med, at tusindevis af gæster vil besøge Bindslev med den nye musikfestival og nyde musik i de fire dage, det løber af staben. Foto: Jens Brændgaard

Onsdag begynder med countryaften med Hallur Joensen med band samt Wenche Hartmann & The Firebirds. Torsdag er det harmonikaens dag.

Fredag kommer selveste Johnny Logan med band, Ole Gas med band og Bamse Jam.

Lørdag er der byfest med festivalmarked på parkeringspladsen ved hallen. Der er tilmeldt over 30 boder, og markedet foregår i tidsrummet 10.00 til 13.00. Om aftenen spiller Hardinger Band, Tøt City Band og Diskotek DNA. Alt afholdes ved og i Tannisbugt Hallen.

Nyeste