Billede beskrivelse

Benny vil skabe en fodboldfest: Giver gratis adgang til Danmarks EM-kampe

11. juni 2024 kl. 17.01

HJØRRING: Er du også så småt ved at finde klaphatten og alt det andet fodboldgear frem, så læs med her.

I Moviehouse Hjørring er Benny Bruun nemlig også i den grad ved at mærke fodboldfeberen. Så meget, at han inviterer til fodboldfest i biografen.

- Vi viser foreløbig to af Danmarks gruppekampe ved sommerens EM-slutrunde, fortæller den fodboldglade direktør.

Han fortæller videre, at der er gratis adgang. Dog er der max fire billetter pr. gæst, og de skal bestilles i Moviehouse Hjørring.

Billede beskrivelse

Følgende kampe fra DR kan du opleve på det store lærred: Danmark vs. Slovenien søndag 16. juni klokken 17.30. Der er kampstart klokken 18.00. Og Danmark vs. Serbien tirsdag 25. juni klokken 20.30. Der er kampstart klokken 21.00.

Billedet er fra Føtex, hvor der er masser af fodboldtøj og andet EM-grej på hylderne lige nu. For Benny Bruun melder ikke noget om, at man ikke må møde op i fuld ”uniform.”

Faktisk har han nok en forventning om det.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste