Billede beskrivelse

Badehotel inviterer til jazz og tapas henover sommeren

25. juni 2024 kl. 14.00

LØKKEN: Det er blevet sommer i Danmark, og det betyder, at Kallehavegaard Badehotel i Løkken inden så længe igen byder på god jazz og smagfulde tapas på fem torsdage i juli og august.

Traditionen med kombinationen af musik og mad er tidligere gået rent ind, hvor alle gæsterne kan sidde og nyde det hele i de lyse lokaler, mens smags- og høresansen besnæres.

Torsdagstrio på banen

Som tidligere er det Kjeld Pedersens jazztrio, der spiller dejlig og underholdende musik, og første gang, at man kan opleve sæsonpremieren på konceptet, er torsdag den 11. juli 2024.

Billede beskrivelse

Sidste år lagde man ud i slutningen af juni, men da man denne gang starter på den anden torsdag i juli, så finder den sidste aften med jazz og tapas først sted torsdag den 8. august 2024.

Nogle hyggelige timer

Trioens repertoire har tidligere budt på blandt andet "As Time Goes By", "Blueberry Hill" og "Just A Gigolo", og mon ikke flere af melodierne igen er at finde på det musikalske menukort.

Når det bliver krydret med en udsøgt smagsoplevelse, der også kan kombineres med dejlig vin, så er der gode grunde til at booke dit bord.

Tilmelding er nødvendig senest dagen før til jazz og tapas, som finder sted på torsdagene fra kl. 19.00 til kl. 22.00. Prisen er blot 299 kroner per person og dækker musik og mad.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste