Det sker

Amerikanere har købt lokal virksomhed: - Det er rigtigt glædeligt

02. juni 2023 kl. 09:25

Det er et amerikansk firma, der har købt Scanvogn i Tornby, oplyser Fritz Stjerne, der er stifter og en af hovedaktionærerne i Scanvogn, Frits Stjerne.

- Det er et produktionsfirma i USA ved navn Satellite Industries, der har købt Scanvogn. Alle 100 ansatte fortsætter, og det er det glædelige ved salget til Satellite Industries, som selv producerer store vogne. De har 14 salgskontorer i Europa, siger Frits Stjerne.

Scanvogn blev skabt af Finn Andersen og Frits Stjerne tilbage i 1995. De har de solgt firmaet til USA, hvor Scanvogn vil blive drevet videre på stort set samme måde som i dag.

- Vi skal samarbejde med produktionen i USA og i Tornby og sørge for, at der bliver en god koordination af selskabet i Europa og USA, så vores kunder kan få gode produkter fremover, siger stifteren.

Frits Stjerne oplyser, at han fortsætter med udviklingsarbejdet. Han skal også træne nogle nye sælgere til det europæiske marked.

- Vores administrerende direktør Arne Hornebo fortsætter med at lede Scanvogn, så det er en virkelig glædelig handel og udvikling for Scanvogn i Tornby, siger Frits Stjerne.

Annonceret indhold

Nyeste