Billede beskrivelse

25 år med Krummes tog - fest med gratis kagemand til børnene i Hjørrings midtby

31. juli 2023 kl. 15.16

I år er det 25 år siden, at Krummetoget første gang kørte i Hjørrings handelsgader - og det skal fejres.

Derfor lægger Hjørring Handel op til stor fest lørdag 5. august på Springvandspladsen, hvor der selvfølgelig bliver lejlighed til at få en tur i Krummetoget, men hvor der også sker rigtig meget mere.

- Vi afslutter Sommerby Hjørring med Krummetogets 25 års jubilæum. Og det bliver med alle de sjove ting, fortæller Rikke Ejsenhardt, der er event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

Programmet starter kl. 10.30, og rummer masser af oplevelser og også lækkerier til byens børn, der kan få gratis kagemand, sluchice og popcorn.

Bl.a. er det muligt at få en tur i Krummes minibus, at deltage i Krummes olympiske lege, at synge sammen med Anne Møller, at prøve ansigtsmaling, få en glimmertatovering eller møde en ballonklovn. Og så vil borgmester Søren Smalbro udtrækker vindere af en tegnekonkurrence.

Kl. 12.30 kaster Krumme 100 balloner ud fra en kranstige - og i 20 af dem er der et Hjørring-gavekort på 100 kr.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste