Billede beskrivelse

Det kan da kaldes en julegave: Nordjyde har vundet en million

Så kan man tale om held: Ekstra gevinst på én million kroner

27. december 2022 kl. 08.00

HJØRRING: Julen kommer til at vare noget længere end til påske for en heldig nordjyde.

1. juledag trak Danske Spil lod om en ekstra, kontant gave blandt alle spillede Lotto-rækker i december. Og det var en gave af de helt store: Én million kroner.

Hele 12 heldige danskere får denne ekstra julegave, og blandt dem er en nordjyde. Vedkommende har købt sin kupon online og er fra Hjørring Kommune, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse søndag.

- Selvom det er dagen efter juleaften, synes vi, at det er på sin plads at sprede lidt ekstra julestemning, siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne - men de har sikkert også travlt med at danse en ekstra gang rundt om juletræet.

Det er anden gang, at Danske Spil afholder Det Store Jule Lotto.

Se også
Skrabede sig til millioner - købte slik for 50 kr.
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste