Billede beskrivelse

Champagnesmagning på Café Oldschool i Lønstrup: - Det må ikke blive højtragende

11. oktober 2023 kl. 06.03
Opdateret 12. oktober 2023 kl. 09.27

Café Oldschool i Lønstrup inviterer til champagnesmagning 20. oktober, hvor de får besøg af Vibeke Blach, der også kaldes Champagne-Novicen.

Det oplyser caféen i en pressemeddelelse, hvor de også fortæller, at Vibeke Blach spænder traileren bag på bilen og ruller nedad for at besøge champagnebønder, både nogen de besøger hver gang, de er der, og nye champagnehuse.

- Jeg kan godt lide, at jeg har hilst på vinbonden og har hørt deres historie - det er med til at give champagnerne personlighed, oplyser Vibeke Blach i pressemeddelelsen.

Vibeke Blach fattede interesse for champagne under corona, hvor hun lærte mere om drikken og begyndte at lave smagninger.

- Det er rigtig vigtigt for mig, at det skal være hyggeligt og sjovt, og at folk kan finde sig selv i oplevelsen. Det må ikke blive højtragende, for jeg henvender mig til helt almindelig mennesker, der ikke ved så meget om champagne, men som er nysgerrige på, hvad champagne egentlig er og kan. Dem, der mest kender champagne fra nytårsaften, og så ellers ikke tænker på det resten af året, oplyser hun.

Champagnesmagningen finder sted 20. oktober klokken 17 og koster inklusiv små hapsere 350 kroner per person.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste