Budskabet er klart: - Handl lokalt i dag, hvis du vil have fysiske butikker i morge
HIRTSHALS: Det er skohandleren fra Zjoos i Nørregade i Hirtshals, Jens Jacob, der kommer med det vigtige budskab til alle.
- Nethandlen tager op til 50 procent af de fysiske butikkers omsætning, fortæller Jens Jacob.
- Der er jo en grund til, at alle bymidter i det ganske land har svært ved at undgå, at der står lukkede butikker. Heldigvis har vi kun enkelte lukkede butikker i Hirtshals - der er andre byer, der er ramt meget hårdere, siger Jens Jacob.
- Men det er vigtigt, at kunderne forstår, hvor vigtigt det er for alle byer, store som små, at der handles lokalt, siger han.
- Vi er nødsaget til at sælge til meget lave priser for at modstå konkurrencen fra nettet, og det gør vi så i forsøget på at holde vores omsætning og dermed være med til at bevare den lokale fysiske butik.
Zjoos Sko i Hirtshals er kendt for at give store rabatter. Derfor er der også en meget stor afdeling i butikken, hvor man kan købe sko til halv pris hver eneste dag året rundt.