Brugsen fejrede 10-års jubilæum: - Vi arbejder rigtig godt sammen
BINDSLEV: SuperBrugsen i Bindslev kunne 16. april fejre 10-års jubilæum på stedet Vesterbro 9.
Uddeler Jacob Holm er glad for Bindslev Brugs, som han nu har været uddeler for i fem år.
Han kom fra en souschef stilling i Kvickly Hjørring.
- Jeg er glad for at være uddeler her. Jeg er glad for det gode personale. Vi er 20 ansatte i alt, og jeg er meget glad for det gode og aktive medlemsråd. Vi arbejder rigtig godt sammen, siger Jacob Holm.
De to butiksassistenter Maria Lindberg og Dorthe Sørensen har været i Bindslev Brugs i mange år og har god erfaring med butiksdriften.
- Vi er glade for det gode samarbejde, vi har her i Brugsen. Der er et godt arbejdsmiljø, og det smitter af på arbejdet hver dag. Vi prøver alle at give en god kundebetjening og en god service, siger de to damer.
- Det er vores mål at have en flot, veltrimmet butik hele tiden. Der skal der være rent med friske varer over alt, siger de.
Brugsen Bindslev ligger godt på Vesterbro nummer 9. Butikken er synlig for alle, der nærmer sig Bindslev, og der er et stor flot parkeringsanlæg med en god OK tankstation, og det er der mange kunder og medlemmer, der er glade for hver dag.