Rådhuset i Hjørring bliver ikke udsmykket med det røde  julelys i år. Det har økonomiudvalget netop besluttet. Borgmester Søren Smalbro opfordrer, alle til at tænke på om de behøver, at sætte julebelysning om i år.
Livet her

Opfordring fra borgmester: Lad være med at tænde julelysene i haverne

Hjørrings borgmester Søren Smalbro (V) opfordrer borgerne til at skrue kraftigt ned for den private julebelysning for at spare strøm

29. september 2022 kl. 10:23

HJØRRING: - I en tid, hvor vi er blevet varslet om, at vi risikerer at få kontrollerede strømafbrydelser i to timer, opfordrer jeg borgerne til at gentænke, om de behøver deres julebelysning i år.

Sådan lyder meldingen fra borgmester Søren Smalbro (V) i forbindelse med, at økonomiudvalget har haft energioptimering på dagsordenen.

- Det er ikke i år folk skal konkurrere om at have den vildeste og flotteste juleudsmykning. Nisser og kaner på tagene og julelys i haverne. Det springer vi over i år,  uddyber Søren Smalbro.

Kommunens øverste leder går forrest. Rådhuset i Hjørring midtby får intet lystæppe hængt op i år. Til gengæld bakker politikerne op om Hjørring Handels julebelysning blandt på Springvandspladsen.

- Vi opfordrer også alle vores institutioner om at gentænke, om de behøver julebelysning i år for eksempel i børnehaverne, siger borgmesteren.

Politikerne i økonomiudvalget har også besluttet at anbefale, at der kun må være 19 grader på rådhuset og på en lang række andre kommunale arbejdspladser.

- Anbefalingerne er gældende for hele det kommunale område med undtagelse af vuggestuer, børnehaver, døgninstitutioner og ældrecentre, hedder det i materialet til økonomiudvalgsmødet, hvor man også skriver:

- I Hjørring Kommune arbejdes der ud fra følgende tiltag, som generelt kan inddrages i en reduktion af energiforbruget på kommunale ejendomme, og hvor det teknisk er muligt:

Indetemperaturen sænkes til 19 grader i kommunale bygninger, som ikke er undtaget.

Optimering af ventilationsanlæg med fokus på driftstider.

Justering af lys-sensorer, hvorved brændetiden reduceres og unødvendig belysning frakobles.

Opmærksomhed på belysning af facade på kommunale bygninger. Efter konkret vurdering slukkes udebelysning, idet belysning med tryghedsskabende formål skal fastholdes.

Biblioteker lukker tidligere

Hjørring Kommune har ligeledes aktiviteter i lejede bygninger, hvor der kan arbejdes med implementering af anbefalingerne. Konkret gældende for lokalbibliotekerne kan et element være at begrænse den ubemandede åbningstid, således at der lukkes kl. 20.00 i hverdagen i stedet for kl. 21.00, og kl. 16.00 i weekenden.

Ud over disse opmærksomhedspunkter på bygningsdrift, vil der ligeledes være opmærksomhed på gadebelysningen. Hertil kan det nævnes, at der er tekniske udfordringer forbundet med en omstilling af belysningsomfang, samt et sikkerhedsspørgsmål. Der iværksættes delvis slukning, såfremt det er teknisk muligt og ikke skaber utryghed.

Annonceret indhold

Nyeste