Hjørring Handels elektroniske gavekort er lidt af en sællert - men langt fra alle er indløst.
Livet her

Boost til butikslivet?: Der ligger otte millioner kroner i folks skuffer

13. marts 2023 kl. 20:51

HJØRRING: Hvis der skal fyres op under omsætningen i de lokale butikker, så ligger der faktisk masser af "brændsel" til formålet i folks private gemmer.

Det kom frem på Hjørring Handels generalforsamling forleden.

Her kunne formanden, Betina D. Jensen, således oplyse, at der ligger omkring otte millioner kroner i ikke-indløste gavekort til medlemsbutikkerne i folks skuffer og tegnebøger.

- Så lav endelig noget larm, lød beskeden til medlemmerne i forhold til at sætte spot på Hjørring Gavekortet.

Formanden pegede på, at der var lys for enden af tunnelen, selv om 2022 har været hård for mange.

- Fra mit job som filialdirektør ved jeg, at der stadig er masser af mennesker, der har penge at shoppe og spise for, lød det fra Betina D. Jensen, der også glædede sig over, at energipriserne ser mere fornuftige ud efterhånden.

Formanden for Hjørring Handel, Betina D. Jensen.
Annonceret indhold

Nyeste