Billede beskrivelse

Berømt turistattraktion fylder 121 år: Sådan markeres det

20. december 2023 kl. 06.01
Opdateret kl. 11.40

Onsdag 27. december har Rubjerg Knude Fyr 121 års fødselsdag. Det har gennem en årrække været en tradition at markere fødselsdagen med en travetur. En kærkommen anledning til en gang god motion for hele familien med en tur i det flotte landskab, ovenpå nogle hjemlige juledage med hvad det indebærer af god mad og lækkerier.

Billede beskrivelse

Fyret fik i 2019 en ny placering og kan derfor fortsat vidne om de store naturkræfter, som jævnligt flytter rundt på sandet og gør det muligt at opleve den store dynamik, der også er i naturen. For at markere dagen vil man tænde tænde lys i toppen af fyret. Medbring gerne selv en lygte eller flagermuslygte, opfordres der til af Vendsyssel Historiske Museum, der arrangerer.

Turen starter klokken 15 fra parkeringspladsen ved Rubjerg Knude Fyr, Fyrvejen. Efter en travetur i området afsluttes der i en klitgryde nord for fyret, hvor der serveres varm suppe, medens dagslyset svinder. Alle er velkommen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste