Billede beskrivelse

Beboere i fare: El-bilbrand spredte sig til hus

Brandfolk måtte bruge specialudstyr for at slukke ilden

07. juni 2023 kl. 08.46
Opdateret kl. 13.49

HIRTSHALS: En el-bil brød natten til onsdag i brand, da den stod parkeret ved et hus på Thorsvej i det sydlige Hirtshals.

Nordjyllands Beredskab blev alarmeret kl. 00.22.

Ilden i el-bilen bredte sig til carporten og derfra videre til et hus, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Tre personer i huset kom selv ud i tide, men de havde indåndet en del røg og måtte til tjek på sygehuset. De skulle ikke være kommet noget alvorligt til, ifølge politiet.

Huset blev totalt ødelagt af branden.

Brande i el-biler kan være besværlige at slukke, og brandfolkene måtte derfor have specialudstyr fra Aalborg for at få bugt med flammerne.  Bilen skulle i en vandcontainer før ilden gik ud.

Se også
Politiet tror, at nogen startede brand i Jettes butik: - Jeg bliver irriteret over, at man kan finde på det
Se også
Varm grill startede brand: Blev opdaget af brandmand på besøg
Se også
Knastør klit brudt i brand - politi gentager advarsel
Se også
Brandstifter truede personalet: Flere sygehusansatte fik krisehjælp
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste