Vrånet lancerer lynhurtigt 2.000 Mbit hybridfibernet til fordelagtige priser
HJØRRING: Vrånet’s hybridfibernet er blevet endnu hurtigere. Der er godt nyt til alle i Vrå, der værdsætter hurtigt internet. Vrånet lancerer en ny topfart på 2.000 Mbit, hvilket er dobbelt så hurtigt som de 1.000 Mbit, der hidtil har været det hurtigste alternativ.
Det betyder, at byens hurtigste internetforbindelse nu tilbydes via Vrånet’s privatejede hybridfibernet. Uanset om det drejer sig om gaming, streaming, upload af store filer eller hjemmearbejde med tunge filer, er der masser af kapacitet – alt sker uden forsinkelser og flaskehalse.
Lokalt sammenhold giver lave priser
- Vi ejer nettet selv, og det betyder, at vi kan tilbyde den nye internethastighed og meget mere til særlige foreningspriser. Det er kun muligt, fordi vi står sammen lokalt, og fordi vi tror på, at kvalitet og lave priser godt kan gå hånd i hånd, siger formanden for Vrånet, Niels Henrik Nielsen.
Hos Vrånet tilbydes tv, streaming og internet med fuld fleksibilitet, fremtidssikrede løsninger og markedets skarpeste priser.
Lokalt hybridfibernet
Med hastigheder på op til 2.000 Mbit er det lokale hybridfibernet bygget til fremtiden.