Billede beskrivelse

Vendelbo har vundet en million i Lotto: Det skal ikke fyres af på gejl

05. november 2025 kl. 10.41
Opdateret kl. 11.05

VENDSYSSEL: Hvad ville du gøre, hvis du pludselig var en million kroner rigere?

Tage på kasino og sætte det hele på rødt?

Eller lige tage den med ro og tænke dig om?

En vendelbo tog den sidste mulighed, da han for nyligt vandt en million kroner i Lotto. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Jeg har været selvstændig i mange år, og det kræver mange arbejdstimer. Jeg skal være på arbejdsmarkedet en del år endnu, og jeg har i et stykke tid tænkt over, om jeg skal finde et job, hvor jeg får lidt mere tid med familien. Og gevinsten har gjort, at det kan være nu, jeg kommer tættere på at træffe en beslutning, siger den snusfornuftige vinder af en million kroner.

Han har heller ikke taget hul på pengene endnu.

- Sådan en million betyder en verden til forskel for mig, og det er med stor respekt at pengene skal bruges. Eller ikke bruges. Det er vigtigt for mig, at de ikke bare bliver fyret af på gejl, men at jeg tænker over, hvad de skal bruges på, siger han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste