Billede beskrivelse

Stor dag på Poulstruplund: Bålhytte og fællesskab i fokus

27. maj 2025 kl. 11.02

VRÅ: Lørdag den 24. maj markerede en særlig dag på Poulstruplund, et bosted beliggende på Hovedgaden i Poulstrup og hjem for 12 borgere.

Det fortæller bostedet. 

Efter flere års bestræbelser lykkedes det endelig at skaffe midler til opførelsen af en bålhytte – en drøm, der blev til virkelighed med støtte fra Lions Hjørring og Sparekassen Danmark.

Som noget nyt blev pårørende inviteret med til arrangementet, hvilket viste sig at være en stor succes. Dagen begyndte med fælles morgenmad, hvorefter både borgere, personale og gæster kastede sig over arbejdet med stor entusiasme. Mens nogle byggede på bålhytten, gik andre i gang med at anlægge højbede, plante blomster i krukker og fjerne ukrudt rundt om ejendommen.

Der mangler nu blot to timers arbejde, før bålhytten står helt færdig. Glæden over projektet er tydelig, og forventningen er stor til at kunne samles omkring bålet og tilberede mad udendørs – uanset vejret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste