Billede beskrivelse

Privatskolen holdt åbent hus

27. august 2025 kl. 11.01
Opdateret kl. 13.37

HJØRRING: Lørdag den 23. august kl. 10-12 gentog Hjørring Private Realskole succesen fra tidligere år og inviterede endnu engang alle interesserede til åbent hus med information, aktiviteter og hyggelig stemning på skolens område i Hjørring.

Vejret viste sig fra sin bedste side, og de over 200 besøgende kunne ikke blot opleve skolens mange bygninger og lokaler, men også nyde aktiviteter i skolegårdene – fra skumfiduser over bål til ansigtsmaling.

Et af dagens højdepunkter var morgensangen i F-Huset, hvor skolens Minikor sang for og gav gæsterne en forsmag på en af skolens mest elskede traditioner: at begynde dagen med fællessang og Fadervor.

Gæsterne kunne desuden opleve fysikforsøg, højtlæsning for de yngste, en aktivitetsbane i HPR-Hallen, oplæg om 10. klasse, rundvisninger og meget mere. Nuværende elever, forældre, lærere og pædagoger stod klar til at dele ud af deres erfaringer med livet på Hjørring Private Realskole.

Som formiddagen skred frem, samledes mange foran F-Huset til hyggesnak i solen. Her blev der serveret pølser og brød fra grillen, mens dagens mange indtryk blev fordøjet, inden arrangementet sluttede ved middagstid efter en vellykket og stemningsfuld dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste