Pernille vender tilbage til lokal ejendomsmægler
HJØRRING: Nybolig Hjørring byder velkommen til Pernille Thorup Steffensen, der pr. 1. marts er tiltrådt som virksomhedens nye marketingansvarlige.
Pernille startede sin karriere hos Nybolig Hjørring og vender nu tilbage med solid erfaring inden for markedsføring – en styrkelse, der lover godt for virksomhedens fremtidige udvikling.
Med en baggrund som Markedsføringsøkonom, Mediekonsulent og Social Media Manager tilfører hun værdifuld viden og kompetencer til teamet. Indehaver Morten Hove ser frem til samarbejdet:
- Pernille har de rette kvalifikationer til at stå i spidsen for vores markedsføring. Hendes indsats vil frigøre tid for resten af teamet, så vi kan fokusere endnu mere på at sælge boliger og kommissionere.
Fokus på digital udvikling og nye markedsføringsstrategier
Pernille tiltræder på et tidspunkt, hvor Nybolig Hjørring ønsker at styrke sin markedsføring yderligere. Med hendes kreative idéer og digitale indsigt forventes virksomhedens synlighed at blive markant løftet.
- Købernes adfærd ændrer sig konstant, og det stiller nye krav til måden, vi markedsfører boliger på. Det handler ikke længere kun om traditionelle metoder – vi skal være til stede på de rigtige platforme, på de rigtige tidspunkter og med de rigtige budskaber, fortæller Pernille.
Morten Hove understreger vigtigheden af at være på forkant med udviklingen:
- AI og digitale løsninger udvikler sig med lynets hast, og det er afgørende at have en stærk profil som Pernille med på holdet. Hun bringer ny tænkning og er altid opdateret på de seneste trends inden for markedsføring.
Nybolig Hjørring arbejder målrettet med kunstig intelligens, sociale medier og avanceret dataanalyse for at sikre præcis og effektiv boligmarkedsføring. Med Pernilles erfaring inden for digitale strategier er virksomheden godt rustet til at følge med udviklingen.
Selv ser Pernille frem til de nye udfordringer:
- Jeg glæder mig til at arbejde sammen med både kendte og nye kollegaer og til at skabe synlighed for både boligerne og Nybolig Hjørring som en lokal og professionel ejendomsmæglerforretning. Sammen kan vi sikre den bedst mulige eksponering af vores kunders boliger.
Nybolig Hjørring er den eneste ejendomsmægler i området med en dedikeret marketingansvarlig, og med Pernille Thorup Steffensen på holdet er virksomheden klar til at møde fremtidens markedsføringskrav med nytænkning og digital styrke.