Nyt autoværksted åbner på Løkkensvej
LØKKEN: Et nyt autoværksted åbner lørdag den 9. august på landevejen mellem Løkken og Hjørring, lige syd for Hundelev. Fra klokken 14 er alle velkomne til at kigge forbi, hilse på værkstedschef Silvio Krause og få en øl eller vand samt en pølse fra grillen, mens de bliver vist rundt i Silvio’s Garage.
Silvio Krause, den nye værkstedschef, udtaler:
- Vi har vel omkring 8.000 autoværksteder i Danmark, så hvad skal vi med et mere? Sagen er, at vi her er bilnørder.
Silvio’s Garage er et alsidigt værksted, der tilbyder både almindeligt værkstedsarbejde og skadesarbejde samt renovering. Derudover omfatter virksomheden køb og salg af biler, herunder klassiske biler som de gamle amerikanske biler samt tyske mærker som Mercedes.
- Her vil der være en dejlig lugt af motorolie, og folk vil opleve, at vi gør os umage. Vi samler på tilfredse kunder, siger Silvio.
Åbningstiderne for værkstedet er mandag til torsdag fra kl. 8 til 17, fredag til kl. 16 og onsdag med lang åbningstid til kl. 18.30.