Seneste nyt
Billede beskrivelse

Niclas er ny cheftræner i Fortuna Hjørring

05. juni 2026 kl. 14.01

HJØRRING: Når Lene Terp takker af som cheftræner for Fortuna Hjørring i næste weekend, er hendes afløser allerede på plads.

Det skriver Fortuna Hjørring i en pressemeddelelse. 

Her præsenterer man Niclas Hougaard som ny cheftræner for Hjørring-mandskabet. 

Niclas Hougaard

  • 32 år.
  • Oprindeligt fra Aalborg.
  • Han har træner-A-licens og har tidligere blandt andet trænet Fortuna Hjørrings A-ligahold fra 2020-2021 og klubbens U18-ligahold.
  • Han kommer fra en stilling som U19-træner i FC Midtjylland.
  • Umiddelbart før var han U19-træner i Vejle Boldklub.

Han er en gammel kending i klubben - og vender således tilbage til Fortuna Hjørring efter fem år med ophold i andre klubber i Jylland. 

Senest kommer han fra en stilling som U19-træner i FC Midtjylland. 

- Jeg glæder mig til opgaven, og jeg glæder mig til at komme tilbage. Jeg har tidligere været både ungdoms- og ligatræner i Fortuna og var med til at arbejde med talenter som Emma Snerle, Oliva Holdt, Sara Thrige og Freja Thisgaard, siger Niclas Hougaard og tilføjer: 

- Der er så meget potentiale i Fortuna. Nikoline Nielsen er seneste eksempel på klubbens talentarbejde, men jeg ser samtidig også en styrke i den internationale rekrutteringsmulighed, der ligger via Dana Cup. Sammensætning i truppen af erfarne profiler og yngre talenter er stærk, og på den måde mener jeg, at Fortuna har et stærkt fundament at stå på. 

- Jeg mener fortsat, at Fortuna har en kæmpe rolle at spille. Hjørring har alle faciliteter tæt ved klubben, og dermed de ideelle muligheder for et træningsmiljø, der gør klubben konkurrencedygtig i fremtiden.

Den nuværende cheftræner i Fortuna Hjørring, Lene Terp, har sidste kamp i spidsen for holdet lørdag 13. juni. 

Her brager man sammen med FC Nordsjælland på hjemmebane i en direkte duel om bronzemedaljerne i kvindernes A-liga. 

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste