Billede beskrivelse

Museumsskib mangler frivillige

25. februar 2026 kl. 06.01

HIRTSHALS: Den gamle snurrevodskutter HG 159 trænger til flere hjælpende hænder. 

- Vi er 200 medlemmer, og det ville være dejligt, hvis der var nogle af dem, der ville hjælpe med at holde HG 159 i gang, siger Preben Christensen, der er historiefortæller på båden. 

Han opfordrer samtidig folk til at rette henvendelse til enten ham eller Per Cold: 

- Vi skal bruge flere til at sejle med skibet, gerne nogen med erfaring, og papirer på at må sejle med skibet. Men vi mangler også folk på dækket, for eksempel til at male og gøre rent i lugaret - samt mange andre ting.

Billede beskrivelse

Det har desuden været et meget aktivt år for medlemmerne af Museumsskibet Johs. Hejlesen HG 159.

I løbet af 2025 er det blevet til 12 pilketure, og en enkelt skolesejlads.

Dertil blev der sejlet 25 ture med turister og 23 ture under fiskefestivalen - samt der er sejlet to gange med guider fra Nordsøen og en enkelt tur i samarbejde med Hotel Skaga.

Limfjorden rundt blev aflyst på grund af manglende besætning. 

Skibet blev kølhalet i maj fra 21. til 29. 

Og sidst på året, 28. november, sejlede skibet med julemanden - til stor glæde for de fremmødte børn. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste