Masser af aktivitet i Vittrup: Kendt yoga-instruktør er også klar
VITTRUP: Der er ingen, der skal gå og kede sig i efterårs- og vintersæsonen i Vittrup og omegn.
I uge 36 starter Vittrup UG nemlig den nye vintersæson, og det er med flere kendte aktiviteter.
Sådan fortæller Helge Ulrik fra Vittrup UG.
Han kan blandt andet oplyse, at byens populære yogahold er klar til en ny sæson, og instruktøren er for 5. sæson Maj-Britt Zielke, der er en velkendt yoga-instruktør med flere hold i nordvest Vendsyssel.
- Yoga foregår i skummesalen, og nye deltagere er meget velkomne, og der er ingen krav til niveau, fortæller Helge Ulrik.
Er man mere til badminton, er der også gode spilletider og flere tidspunkter for at leje badmintonbaner i hallen ved Vittrup Fri Fagskole,
Behøver der til gengæld ikke komme helt så meget sved på panden, så er det muligt at prøve bordtennis, kort og brætspil under navnet ”Spil & Sjov.”
Det foregår i Skummesalen en gang om måneden.
Madlavningsholdet for mænd på Hundelev Friskole sæsonstarter ligeledes i september. Foreningens sidste indendørs aktivitet er motionsfodbold som dog først starter til oktober.
Helge Ulrik opfordrer alle til at finde det samlede program og andre praktiske oplysninger på Vittrup UGs hjemmeside og Facebook.