Seneste nyt
Billede beskrivelse

Lokal frisørsalon indgår nyt partnerskab med bæredygtigt fokus

12. december 2024 kl. 06.00

VRÅ: Hair Cut i Vrå har indgået et nyt partnerskab med Park Styling – et fællesskab for selvstændige frisører, der deler en fælles passion for bæredygtighed og naturlige produkter. 

Partnerskabet medfører blandt andet, at salonen skifter navn til Park By Hair Cut og introducerer en række grønne initiativer som returpant på emballage, der sendes til genanvendelse.

En lang frisørtradition i Vrå

Siden 2007 har Carina Kvist været ejer af salonen i Vrå, som har ligget på hjørnet af Østergade og Smutten siden 2009. Sammen med frisørassistent Maria Bock, der startede som elev i 2008, og den nyansatte elev Katrine Sudergaard fra august i år, tilbyder salonen hårpleje for hele familien.

- Det er vigtigt for os at skabe en hyggelig atmosfære med fokus på service og kvalitet – det har været grundlaget for vores arbejde i alle årene, og det fortsætter vi med, udtaler Carina Kvist, indehaver af Park By Hair Cut.

Fordelene ved et stærkt fællesskab

Ved at blive en del af Park Styling får salonen adgang til en professionel produktserie uden parabener og skadelige tilsætningsstoffer, efteruddannelsesmuligheder og erfaringer fra over 100 andre selvstændige saloner i Danmark og resten af Norden. 

Kunderne kan desuden glæde sig over returpantordningen, hvor 20 kroner gives retur for tom emballage, som sikrer mere bæredygtigt forbrug.

- Det er en stor fordel for både os og vores kunder, at vi nu er en del af et stærkt netværk, hvor der er fokus på fremtidens trends og bæredygtige løsninger. Det betyder, at vi kan sikre, at salonen udvikler sig i takt med både byen og vores fag, siger Carina Kvist.

Om Park Styling

Park Styling er et fællesskab for ambitiøse frisører med fokus på internationalt anerkendte hårtrends, bæredygtighed og innovative produkter. 

Fællesskabet tilbyder løbende kurser og arbejder for at være branchens foretrukne valg for både kunder og frisører. Med base i Kolding er Park Styling Nordens hurtigst voksende frisørfællesskab med over 100 saloner fordelt på Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Færøerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste