Billede beskrivelse

Lokal forening holder nytårskoncert i januar

13. december 2025 kl. 14.01

LØKKEN/VRÅ: Det er altid godt at være i god tid med julegaverne, og derfor har Lions Havfruerne i Løkken og Vrå allerede nu meldt ud, hvornår den årlige nytårskoncert i januar finder sted.

Koncerten plejer altid at være et gedigent nytårsbrag, og billetterne til arrangementet mandag 26. januar 2026 klokken 19.00 er derfor en helt oplagt julegaveide, hvis man gerne vil opleve dejlig musik, sang og højt humør.

En glad aften i musikkens tegn

Som altid foregår koncerten i Sognegården på Præstevangen 2 i Løkken og på plakaten er denne gang Løkken Sangkor ved organist Søren Bundgaard, Caroline og Morten Baggesen og Brønderslev Harmoniorkester.

Støtten til gode formål i lokalområdet er en del af Havfruernes DNA, og overskuddet går til velgørende formål.

Du er med til at gøre en forskel ved, at købe billetterne, der er inklusiv forfriskninger og kransekage. Prisen er 175 kroner pr. person.

Billetter kan købes hos Løkken Apotek og hos Frisøren Vrenstedvej 10 Løkken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste