Billede beskrivelse

Lille klinik i Hjørring er nomineret til Danmarks Bedste

27. november 2025 kl. 19.02

HJØRRING: BySahl er blandt de seks bedste i regionen. Og reaktionen var både tårer, jubel og stor taknemmelighed.

Da Helle fra BySahl sent på dagen løb indbakken igennem, forventede hun ikke det, der ventede. Klinikken var nemlig blevet finalister i ’Danmarks Bedste Beautysted’.

- Jeg havde haft travlt hele dagen, og så ser jeg pludselig den her mail. Pernille var her også – og vi blev simpelthen så rørte, fortæller Helle.

Reaktionen var ægte: glæde, tårer og stor taknemmelighed.

- Vi piver lidt over det, griner Pernille. Det er jo vildt for et lille sted i Hjørring.

- Det her viser, at det vi gør, giver mening.

For de to kvinder rammer det at blive én af finalisterne lige ind i alt det, de arbejder for: tryghed, kvalitet og relationer.

- Vi føler os set. Og det betyder så meget, for vi lægger så meget i det her, siger Helle.

Det er især fællesskabet med kunderne, der gør dem rørte.

- Man kan ikke bare skabe sådan noget. Det handler om tillid, faglighed og oprigtighed. Og det er unikt, siger Helle og Pernille.

Allerede nu strømmer lykønskninger ind fra kunder, som glæder sig sammen med dem.

Et fællesskab, der går begge veje

BySahl oplever, at mange kunder anbefaler dem til venner, familie og kolleger. Og det betyder alt.

- Det føles som et lille community, fortæller de.

Deres tilgang er ærlig og jordnær.

- Det du ser, er det du får. Vi er oprigtige, og det tror vi, folk mærker, siger de.

Samtidig oplever de, at mange kvinder og mødre i dag er blevet bedre til at gøre noget godt for sig selv.

- At de har tillid til, at vi må være med i den proces, gør os virkelig rørte.

10-års jubilæum og stemmeperiode

Den 1. december kan BySahl fejre 10-års fødselsdag, og i den forbindelse lancerer de fire særlige kampagner.

Afstemningen til Danmarks Bedste Beautysted er allerede åben og der kan stemmes frem til den 4. december.

- Vi er bare så taknemmelige. Uanset hvad der sker, er vi allerede stolte, afslutter de.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste