Billede beskrivelse

Kom til Store Børnedag i lokalt idrætscenter

16. april 2025 kl. 06.02

LØKKEN: Fredag den 25. april inviteres alle børnefamilier i Løkken til en sjov og aktiv eftermiddag og aften i Løkken Idrætscenter. Det bliver en dag fyldt med leg, bevægelse og fællesskab – og selvfølgelig lækker mad.

Program for dagen

Kl. 17.00–20.00: Familieaktiviteter i hallen med The Sky Is Blue Event.

Kl. 17.30–19.30: Den populære pizzabuffet, kendt fra Dennis, serveres med fri saft. Øvrige drikkevarer kan købes i cafeteriet, som holder åbent hele aftenen.

Deltagelse i spisningen er frivillig, men alle er meget velkomne. Det koster 50 kroner per person.

Priser

Aktiviteter: 25 kr. pr. person (betales i indgangen via MobilePay eller kontant).

Spisning: 50 kr. pr. person (betales på dagen via MobilePay).

Bag arrangementet står GVL, som lancerer et nyt initiativ: Familieidræt. Tanken er at samle Løkkens børnefamilier om fælles aktiviteter, hvor hele familien kan være med – på tværs af alder og interesser. Hver event afsluttes med fællesspisning eller frokost.

Store Børnedag markerer begyndelsen på dette initiativ, og arrangørerne glæder sig til at skabe endnu flere gode oplevelser sammen med byens familier.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste