Seneste nyt
Billede beskrivelse

Klovneløb vender tilbage: Hjørring løber for smil, mod og hospitalsklovne

16. maj 2026 kl. 19.01

HJØRRING: Så er det tid til at gøre sig klar til endnu en farverig og hjertevarm dag, når Klovneløbet igen løber af stablen torsdag 30. maj.

Deltagerne møder ind kl. 10.00, og løbet skydes i gang kl. 11.00 fra Thomas Morrildsvej 11, hvor ruten på 2,3 kilometer snor sig bag Park Vendia. Her venter både musik, sjov og masser af fællesskab – alt sammen for at støtte de danske hospitalsklovne.

- I år har butikkerne virkelig støttet flot op, og vi har igen en række lækre sponsorgaver, som deltagerne kan vinde, fortæller Karina Mundberg, der er en af arrangørerne.

Billede beskrivelse

Hun tilføjer, at man også kan tilmelde sig som det største hold og være med i konkurrencen om en præmie til en værdi af 2000 kroner.

På pladsen sørger Michael Back Musik og Sjov for stemningen, og LUIF's Fodboldafdeling står klar med pølsevognen. Men selv om der er lagt op til en festlig dag, er formålet dybt alvorligt.

- Hospitalsklovnene gør en helt særlig forskel for børn, der er indlagt på hospitalerne. For et barn kan en dag være lang, utryg og fyldt med bekymringer, og her træder hospitalsklovnen ind med nærvær, varme og humor. De skaber små øjeblikke af glæde og tryghed midt i undersøgelser, behandlinger og svære samtaler. De får smilet frem hos børnene, giver familierne et pusterum og skaber lysglimt på dage, der ellers kan føles tunge, forklarer Karina.

Billede beskrivelse

- Det er langt mere end sjov og ballade. Hospitalsklovnene møder hvert enkelt barn præcis dér, hvor barnet er, og hjælper med at skabe ro og tryghed. Derfor betyder det så meget, at vi kan støtte deres arbejde, siger Karina Mundberg.

Billetter kan købes på www.klovneløb.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste