Billede beskrivelse

Jeanne har sat det store beredskab i gang

26. marts 2026 kl. 11.02

HIRTSHALS: Det var en kraftig vind og strøm, samt en motorskade, der drev Jeanne FN 462 til stranding på revlen ved Nordmolen ved Hirtshals Havn.

Det blev til en omfattende redningsindsats, der udspillede sig onsdag den 25. marts ved havnens indsejling.

Fiskerforum skriver, at en medhjælpende trawler i første omgang fik trukket Jeanne frem til havneindløbet, hvor kystredningsfartøjet Margrethe Gaardbo, og senere den hurtiggående redningsbåd FRB 14, hurtigt blev sat ind for at overtage slæbet og hjælpe fartøjet de sidste meter sikkert i havn.

Billede beskrivelse

Men de kraftige vindstød, og en stærk langsgående strøm gjorde manøvren udfordrende, og under indsatsen endte Jeanne med at gå på grund cirka 50 meter fra Nordmolen.

Under de efterfølgende forsøg på at trække fartøjet fri, opstod der komplikationer, blandt andet med et sprængt hydraulikrør efter flere forsøg på fritrækning, samtidig var situationen påvirket af, at fartøjet i perioden drev for vind og strøm. 

På trods af de vanskelige forhold forsøgte man nu med trawleren Elin, og der blev også set på muligheden for at inddrage en slæbebåd, oplyser Redningsstationen i Hirtshals.

Billede beskrivelse

Fritrækningen planlægges nu, at skulle ske ved højvande. 

Redningsstationen ved Hirtshals vidner om et stærkt samspil mellem fiskere og redningstjenesten, hvor alle arbejdede hurtigt og effektivt og professionelt.

Der kommer flere oplysninger senere torsdag, oplyser FiskerForum, der følger auktionen hele tiden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste