Billede beskrivelse

Hos denne lokale Spar-købmand åbner PostNord ny pakkeshop

19. september 2025 kl. 11.02

LØNSTRUP: Danskerne handler i stigende grad online – faktisk gør otte ud af ti det hver måned. 

Med den udvikling følger et klart krav fra forbrugerne: Det skal være nemt og bekvemt at sende og modtage pakker.

Det fortæller PostNord Danmark. 

For at imødekomme dette behov fortsætter PostNord med at udvide sit netværk af pakkeshops, strategisk placeret over hele landet. 

I september alene åbner 22 nye lokationer, og den 22. september 2025 slår endnu en pakkeshop dørene op – denne gang i Lønstrup.

Billede beskrivelse

Den nye pakkeshop får adresse hos Spar Lønstrup på Strandvejen.

- PostNords vigtigste opgave er at imødekomme danskernes behov og gøre deres hverdag lettere. Da fleksibilitet spiller en vigtig rolle for danskerne i en travl hverdag, er vi utrolig glade for at kunne åbne en ny pakkeshop i Lønstrup, udtaler Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord Danmark.

Med mere end 2.400 pakkeshops og pakkebokse på landsplan er PostNord til stede i hele Danmark – og netværket vokser fortsat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste