Billede beskrivelse

HAS-medlemmerne skal tage stilling

22. november 2024 kl. 13.02

HJØRRING: HAS skifter tv-leverandør fra YouSee til Norlys ved årsskiftet. Mange medlemmer er allerede klar over det, men det er nok ikke alle, der har opdaget det.

- Vi håber, at de fleste medlemmer har bemærket skiftet, for ellers risikerer de sort skærm den 2. januar, siger formand Kurt Larsen. 

Indstiller man sit tv og laver en kanalsøgning er problemet løst og vejledningen til at gøre det, kan findes på has.dk.

Vigtigt valg

Det nye indhold i tv-pakkerne samt muligheden for ”vælg-selv”-løsninger gør, at medlemmerne nu bør tage stilling til, hvad de vil have fra nytår.

- Vi opfordrer alle medlemmer til at se efter, om de har den tv-pakke, de vil have, siger Kurt Larsen. 

- Vil man skifte pakke, skal man kontakte os via hjemmesiden eller direkte. Gør man det inden den 10. december, træder ændringerne i kraft fra 1. januar. Er man tilfreds med den tv-pakke man har, så behøver man ikke gøre andet end at indstille sit tv den 2. januar – så kører det igen.

Fire info-møder

Foreningens tre tv-pakker får et noget andet indhold end nu.

Skiftet af tv-leverandør får særlig betydning for medlemmer, der har en ”bland-selv”-løsning og/eller en tv-boks fra YouSee. Disse produkter vil ikke fungere efter årsskiftet. Gør man ikke noget, fortsætter man automatisk med den lille TV-pakke.

HAS har på fire velbesøgte informationsmøder gennemgået de kommende ændringer. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste