Billede beskrivelse

Fortuna styrker de unges fysik med ny træner

28. februar 2025 kl. 06.02

HJØRRING: For at optimere de unge elitespilleres fysiske form tilføjer Fortuna endnu en fysisk træner til staben.

Fortuna Ungdom Elite har netop opslået en halvtidsstilling som fysisk træner, der skal indgå i teamet omkring ungdoms-eliteholdene. Den nye træner får ansvar for at arbejde med klubbens U13-, U14-, U16- og U19-hold og bidrage til spillernes fysiske udvikling.

I tæt samarbejde med klubbens hovedansvarlige fysiske træner skal den kommende medarbejder udvikle og optimere træningen, så spillerne er bedst muligt rustet til de høje fysiske krav i moderne kvindefodbold.

Ansøgere forventes at have en bachelor i idræt eller tilsvarende uddannelse, såsom fysioterapeut, samt en solid viden om fysiologi, træningseffekt på fysisk præstation og skadesforebyggelse.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste