Fællesskab og flag – traditionen holdes i hævd hos lokal sportsklub
HJØRRING: Hos Hjørring IF blev der traditionen tro markeret standerhejsning – en begivenhed, der trods fodboldens udvikling til helårssport stadig har en særlig betydning for klubbens yngste spillere.
Det fortæller klubben.
Selvom vinteren ikke længere sætter en stopper for fodboldaktiviteterne, skulle børnene i alderen fem til tolv år stadig opleve glæden ved en god tradition. Standerhejsningen blev gennemført med fokus på fællesskab og sammenhold – to værdier, der står helt centralt i Hjørring IF's kultur.
– Det er sammenholdet, der skaber sejre, og det er fællesskabet, der giver de gode oplevelser og former den klub, alle ønsker at være en del af, lød det fra Morten Larsen, fodboldformand i Hjørring IF.
Det var klubbens yngste og ældste spillere, der fik æren af at hejse flaget. Denne gang tilfaldt æren femårige Malthe Jensen og 11-årige Lauge Skovsmose Trampedach. Efter flaghejsningen lød et trefoldigt hurra fra de cirka 140 fremmødte spillere og forældre, hvorefter bolden igen fik frit løb på de grønne baner.