Billede beskrivelse

Fællesskab for enlige seniorer i Hjørring starter nyt forløb

14. august 2025 kl. 06.01

HJØRRING: Dansk Folkehjælp i Hjørring Kommune har netop afsluttet endnu et toårigt forløb for enlige seniorer, hvor der hver måned har været afholdt hyggelige og inspirerende arrangementer. 

Nu er organisationen klar til at starte et nyt forløb op i starten af september.

Det nye tilbud henvender sig til ældre, enlige borgere i Hjørring, der savner socialt samvær og mulighed for at møde andre i samme situation. Aktiviteterne vil blandt andet omfatte udflugter, foredrag og hyggelige sammenkomster. For at deltage skal man være selvhjulpen, og holdet forventes at bestå af omkring 25 deltagere.

Initiativet, der får overskriften ”SeniorNET – fællesskab med andre seniorer”, gennemføres i samarbejde med Hjørring Kommune, som bidrager til at finde deltagere i målgruppen.

Et informationsmøde afholdes tirsdag den 26. august kl. 13.00 i Forsamlingsbygningen, Østergade 9, Hjørring. Tilmelding skal ske senest søndag den 24. august.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste