Billede beskrivelse

Engelundsamlingen holder fernisering

22. november 2024 kl. 17.02

VRÅ: Vinterudstillingen i Kunstbygningen i Vrå byder på en enestående oplevelse af dansk kunst med dybe rødder i Vrå. Samtidig åbner Snowflake Studio dørene til et kreativt frirum for børn og unge – et nomadetelt og et magisk univers, hvor fantasien får frit spil.

Det fortæller arrangørerne i en omtale. 

Udstillingen giver publikum mulighed for at fordybe sig i både moderne og klassisk dansk kunst, der spænder fra modernisme til nutidig samtidskunst. 

De repræsenterede kunstnere har en stærk tilknytning til Vrå Udstillingen, som blev grundlagt i 1942.  Flere af værkerne er en del af Kunstbygningens egen Engelundsamling, mens andre er deponeret af anerkendte fonde som Statens Kunstfond og Ny Carlsbergfondet.

Billede beskrivelse

Derudover præsenteres et stort udvalg af Svend Engelunds værker, hvor skiftende ophængninger sikrer, at publikum konstant kan opdage nye perspektiver på hans kunst.

Kreativitet uden grænser

I samme periode genoplives Snowflake Studio, hvor børn og unge fra 4. klasse og opefter kan udforske kreative aktiviteter i et åbent værksted – gratis. Weekenderne er dedikeret til familier med mindre børn, der kan dele inspirerende stunder og tage ideer med hjem. Her handler det ikke om læringsmål, men om nysgerrighed og skaberglæde.

Billede beskrivelse

Nyheden i år er "NOMADES UNLIMITED" – et telt, der fungerer som et flytbart, fortryllende rum. Gennem maling, syning og applikationer transformeres teltet fra almindeligt til magisk, skabt i fællesskab af deltagerne.

Fernisering og koncert

Den officielle åbning finder sted lørdag den 23. november kl. 18.00, hvor Signe Højmark holder åbningstale. Kunstbygningen byder på sandwich og vin, efterfulgt af en koncert kl. 19.30 med den eksperimenterende jazztrio Toldam-Toxværd-Jørgensen. Billetter til koncerten koster 100 kr. (50 kr. for studerende).

Billede beskrivelse

Udstillingsperiode er den 24. november til 30. marts. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste