Billede beskrivelse

Børns Vilkår samler ind: Hver ottende minut søger et barn hjælp

15. marts 2026 kl. 19.00

NORDJYLLAND: Søndag den 22. marts går tusindvis af indsamlere på gaden landet over og ringer på dørklokker.

Denne dag afholder Børns Vilkår nemlig landsindsamling, hvor pengene går til BørneTelefonen og ungerådgivningen Hørt.

Det skriver Børns Vilkår i en pressemeddelelse.

Pengene skal være med til at sikre, at de mange børn og unge, der kontakter de to rådgivningslinjer, kan få hjælp, når de har brug for det – dag som nat.

Sidste år havde rådgiverne på BørneTelefonen og Hørt næsten 64.000 samtaler med børn og unge – svarende til en samtale hvert ottende minut døgnet rundt.

Ofte handlede samtalerne om en utryg og konfliktfyldt relation til en forælder. Hver tredje samtale handlede om psykisk mistrivsel, herunder blandt andet selvmordstanker, selvskade og ensomhed.

Livslinien

  • Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201. Du er altid anonym, når du kontakter Livsliniens rådgivning.

– Alt for mange børn og unge lever med mistrivsel, svigt og ensomhed. Og alt for mange mangler nogen at betro sig til. En samtale med en voksen, der lytter, kan være det, der får et barn eller en ung til at føle sig mindre alene. Nogle gange det, der redder et liv. Støtten til Børns Vilkårs Landsindsamling gør, at der altid sidder en voksen klar, når børn og unge rækker ud med svære tanker og bekymringer. Jeg håber, at alle, der møder vores frivillige indsamlere den 22. marts, vil give deres støtte, så vi kan hjælpe så mange som muligt, udtaler Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.

Fakta

• De indsamlede midler fra årets landsindsamling går bl.a. til, at Børns Vilkår kan rekruttere og uddanne flere rådgivere til BørneTelefonen og HØRT, så børn og unge altid kan få støtte og omsorg på BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, når de har brug for det.

• BørneTelefonen og HØRT har døgnåbent alle dage året rundt på tlf. 116 111, BørneTelefonen.dk og hørt.dk.

• I 2025 havde BørneTelefonen og HØRT næsten 64.000 samtaler med børn og unge. Det svarer til en samtale hvert 8. minut hele døgnet året rundt.

• Det er muligt at oprette en digital indsamling på her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste