Billede beskrivelse

Beierholm støtter Børnecancerfonden med rekordstort beløb

09. marts 2026 kl. 06.03

HJØRRING: Fredag den 6. marts deltog Beierholm for femte år i træk i FodboldtrøjeFredag. Medarbejdernes store engagement resulterede i en ny indsamlingsrekord, som efterfølgende blev fordoblet af Beierholm.

 I alt kunne virksomheden donere 229.310 kroner til Børnecancerfonden og deres vigtige arbejde for kræftramte børn og deres familier.

Eftermiddagens begivenhed så de nystrøgne skjorter blive byttet ud med kulørte fodboldtrøjer, som en del af Beierholms bidrag til FodboldtrøjeFredag. 

For medarbejderne er dagen en vigtig hjerte-sag, hvor hver eneste donation – stor som lille – gør en forskel for børn med kræft og deres familier.

Årets donation på 229.310 kroner er et "hattrick", da det er tredje år i træk, at Beierholm slår deres egen indsamlingsrekord, som derefter er blevet fordoblet af virksomheden.

Billede beskrivelse

- Det er en dag, der betyder rigtig meget for os alle. Selvom vi har det sjovt med fodboldtrøjerne, glemmer vi ikke, hvorfor vi gør det. Jeg er stolt af medarbejdernes vilje til at bidrage. Uanset beløbets størrelse er det tanken om at hjælpe børnene og deres familier, der er vigtigst for os. At det samtidig styrker sammenholdet og fællesskabet blandt vores mere end 2.000 medarbejdere, er et stort plus, siger administrerende direktør i Beierholm, Søren V. Pedersen.

Billede beskrivelse

For at skabe ekstra engagement og samle Beierholm-holdet bød dagen på fælles aktiviteter, som fik smilet frem. 

I konkurrencen ”Keepy Uppy” blev der dystet i jonglering, hvor både den mest teknisk stærke og den mest kreative indsats blev belønnet. 

En fodboldquiz testede desuden paratviden og styrkede det interne fællesskab.

Billede beskrivelse

Beierholm, der har mere end 40 kontorer, har været en vigtig deltager i den fælles indsats, der har gjort det muligt at sende en betydelig donation videre til Børnecancerfonden.

- FodboldtrøjeFredag er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag, hvor vi sammen med Danske Spil opfordrer hele Danmark til at trække i trøjen for at skabe opmærksomhed om børn med kræft og deres familier. I 2025 samlede vi over 13 millioner kroner ind, og det kunne ikke lade sig gøre uden virksomheder som Beierholm, der har været med i mange år, udtaler direktør for Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste