
Åbnings-dato for kæmpe varehus på Frederikshavnsvej - sådan kommer du ind
Big Dollar er snart klar til at tage imod kunderne på Frederikshavnsvej i Hjørring.
Den svenske discount-kæde slår således dørene op 29. september klokken ni med et åbningsbrag, der både byder på gaver, smagsprøver og besøg fra borgmesteren.
I Hjørring er varehuset placeret ved siden af Jem & Fix, og der bliver flere måder at komme til Big Dollar på: Der er kommet lysregulering ved Jem & Fix, og via byggemarkedets p-plads kan man køre videre til Big Dollar.
- Men der er også ved at blive lavet en vej på den anden side - ved Skoda - og den skulle gerne være klar til åbningen, oplyser store manager Peter Drustrup til Nordjyske.