16 familier fik bragt en stor julekurv til døren
BJERGBY: De tre Lions-klubber i Hjørring afleverede torsdag julekurve til 16 forskellige familier bosiddende i "den gamle" Hjørring kommune samt i Sindal - familier, som lige kunne bruge en ekstra håndsrækning.
Susanne Hald, der er med i en af klubberne, oplyser at kurvene udelukkende består af madvarer og er lavet af Dagli' Brugsen i Bjergby. Hver kurv repræsenterer ifølge Susanne Hald en værdi på omkring 1200 kroner.