Hensigten med områdefornyelsen er at sætte gang i byudvikling i området, så Løgstør Øst bindes sammen med resten af byen - og ikke mindst at fremtidssikre området og baglandet mod stormflod. Beslutningen kommer efter kommunen tidligere har besluttet at lave en ny havn i Løgstør til 65 mio. kr., der kommer til at ligge mellem det nuværende havneområde og østhavnen. På det store areal forrest i billedet skal der etableres en rekreativ plads kaldet Himmel & Hav-pladsen.
Livet her

Attraktive boliger i vandkanten: Se planen her

Først blev det besluttet at lave havn til 65 mio. kr. - nu laves der også planer på østhavn

01. januar 2022 kl. 11:52

LØGSTØR: Efter Vesthimmerlands Kommune tidligere har givet grønt lys til en stor havneudvidelse til 65 mio. kr. i Løgstør, lægger kommunen nu an til endnu en havneinvestering i Limfjordsbyen.

En gammel industrihavn i byens østlige del står snart for tur.

Reparation af en pilrådden havnekaj, der er ved at falde sammen, har sat ekstra skub i planerne.

Udover at få styr på den rådne kaj, så området ikke styrter i Limfjorden, er planen at lave højvandssikring, vinteropbevaring af både samt ikke mindst en ny rekreativ plads, der er udset til at blive en ny attraktion for Limfjordsbyen og være omdrejningspunkt for hele udviklingen af området, der på sigt inkluderer boliger ned til vandkanten.

Godkendt

Byrådet i Vesthimmerland har netop godkendt kickstart af projektet og afsat syv mio. kr. - heraf 5,9 mio. kr. til den rekreative plads - kaldet Himmel & Hav-pladsen, der ifølge planen skal stå færdig i 2023.

Pladsen får kant helt ud til Limfjorden, så vandet holdes ude ved stormflod, og etableres, hvor havnepromenaden i dag slutter mod øst.

Op til beslutningen om at sætte arbejdet i gang har kommunen sammen med arkitektfirmaet Kjølhede afholdt borgermøde.

I første omgang laves der en rekreativ plads og opbevaring af både - bagefter kommer der boliger i området

Ser frem til øst-forskønnelse

Birger Larsen, der er formand for Løgstør Bådelaug, ser frem til forskønnelsen af hele den østlige del af havnen i Løgstør, hvor bådelauget får ny plads til vinteropbevaring af både tæt på det sted, hvor de hales op om vinteren.

- En renoveret østhavn kommer til at spille godt sammen med den store havneudvidelse til 65 mio. som også snart sættes i gang. Vi ser virkelig frem til begge dele, siger Birger Larsen, som egentlig godt kunne bruge nogle ekstra bådepladser allerede nu. Han har nemlig 10-15 sejlere på venteliste til bådepladser i Limfjordsbyen.

- På ventelisten er der faktisk familier, som gerne vil flytte til byen, så snart der er ledige bådepladser, fortæller Birger Larsen, som tænker, at det harmonerer meget godt med, at det også er planer om at lave et boligområde i den østlige havneområdet.

Her har Løgstør Boligforening sagt, at foreningen meget gerne vil opføre en række nye boliger - tæt på Himmel & Hav-pladsen.

Ideen er også, at der skal bygges private boliger.

30 almene boliger

Løgstør Boligforening har ifølge formanden for boligforeningen, Allan Møller, planer om at opføre godt 30 boliger tæt på fjorden.

Sådan ser de foreløbige bolig-streger ud til østhavnen i Løgstør.

Hvis alt går efter planen, så står de klar i 2025.

- Men vi kunne faktisk godt bruge dem allerede nu. Vi har ikke en eneste bolig ledig og folk står på venteliste, siger Allan Møller, som forventer, at der skal investeres omkring 60 mio. kr. i de nye godt 30 almennyttige boliger på det østlige havneområde.

Boligforeningen vil gerne samarbejde om byggeriet med Løgstør-virksomheden Scandi Byg, der vil kunne bruge byggeriet som udstillingsvindue for det grønne og miljørigtige modulbyggeri, virksomheden laver.

Allan Møller er formand for Løgstør Boligforening. Han håber på boligforeningen i 2025 har fået 32 nye boliger på havnen - gerne i et samarbejde med Løgstør-virksomheden Scandi Byg. <i>Bo Lehm</i>

Scandi Byg er en af landets største virksomheder når det kommer til modulbyggeri, og har de senere år gjort meget ud af netop grønt byggeri.

Udover boligforeningens godt 30 almene boliger i området lægges der også op til privat boligbyggeri på arealerne.

- Rundt omkring i landet bliver det mere og mere populært at laves et mix af almene boliger og private boliger i samme område, fordi det giver en god vekselvirkning, siger Allan Møller, som fortæller, at Vesthimmerlands Kommune allerede har frigivet otte procent i grundkapital svarende til fire mio. kr., der er nødvendig for at boligforeningen kan opføre sine 30 boliger på havnen.

Inden byggeriet kan etableres skal der dog afklaring på lugtgener i området - forårsaget af industri og rensningsanlæg, der ligger længere østpå.

Der skal også laves nogle jordbundsundersøgelser.

I forbindelse med planerne for hele den østlige havn skal en grejbanken på Havnevej i Løgstør, der er blevet et vigtigt samlingspunkt for det frivillige korps af ildsjæle i Løgstør, flyttes.

Se også
Kæmpeprojekt på vej i Løgstør: Byen skal sikres mod højvande og så får havnen masser af nye bådepladser. Pris 65 mio. kr.
Annonceret indhold

Nyeste