Billede beskrivelse

Aars gjorde det igen - formede kæmpe cancer-logo

500 Aars-borgere i festivalstole dannede tilsammen logo med en diameter på cirka 100 meter

25. oktober 2021 kl. 09.37

I 2018 lavede de en blomst af biler på Vesthimmerlands Flyveplads i Aars. I 2019 var flere end 1000 børn med til at forme en blomst på fodboldbanerne ved Aars Stadion. I 2020 var det 1000 paraplyer, der tilsammen dannede en Knæk Cancer-blomst på Aars Stadion - og igen her i 2021 vil de i Aars hævde, at de har lavet ”Danmarks største Knæk Cancer-blomst”.

Omkring 500 lokale borgere tog søndag plads i deres festivalstole på Aars Stadion og var dermed med til at forme det karakteristiske blomsterlogo, der er symbol på Knæk Cancer-indsamlingen.

Billede beskrivelse

Blomsten havde en diameter på ca. 100 meter, og blev fra oven fotograferet fra en helikopter med dagens to gæstetalere, Le Mans-vinderen Tom Kristensen og triatleten Camilla Pedersen som passagerer.

Med til seancen var også otte-årige Zenia fra Aars, som egenhændigt har indsamlet over 25.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse ved at indsamle pantflasker og dåser fra borgere og virksomheder i Aars.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste